29.5.2023 (2.pinsedag) kl.15.00, lounge i haven fra kl.14.00.

Lounge og performance på Ribe Å

Udklædt som en sømand dukker Callesen op i museumshaven, hvor publikum sidder omkring stort stykke pap. Callesen forvandler pappet til en papirbåd og søsætter den på Ribe Å. Herefter er det vandet, der styrer, hvad der sker.

Fra performance i Venedig
Fra performance i Venedig

Kom med til en uforudsigelig performance på Ribe Kunstmuseum, hvor kunstner Peter Callesen som en del af sin soloudstilling På dybt vand laver en performance om vand, klima og overlevelse.

Inden Callesens performance spiller dj EMMAIL fra Syddansk Musikkonservatoriums linje for elektronisk musik og lydkunst i museumshaven.

Kom og vær med. Tag tæpper og madkurv med. Eller slå dig løs i museumscaféen.

Vi glæder os til at dele en stor oplevelse med dig.

Tidspunkt: 2.pinsedag 2023, kl.15.00 (lounge i have fra kl.14.00)
Pris: Gratis