28. maj 2017 kl. 14.00.

Omvisning i museets nye særudstilling

Hør museets inspektør fortælle om TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen.

Ulrik Møller. Udsigt over Vester Aaby (Tese 62). 2016
Ulrik Møller. Udsigt over Vester Aaby (Tese 62). 2016

TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen har 25 kunstnere skabt værker, som er lavet specielt til udstillingen.

De har lagt et individuelt og personligt engagement i deres arbejde – og de har skabt vidt forskellige værker, både hvad angår materiale, teknik og udtryk. På udstillingen vil man bl.a. finde malerier, skulpturer, installationer, fotografier, glasmosaik og grafik. Nogle værker er store eller monumentale, andre er spidsfindige og detaljerede. Der er værker, der knytter sig til et figurativt formsprog og så er der andre, som søger abstraktionen eller suggestive udtryksformer. Nogle kunstnere arbejder med at skabe associative forbindelser til reformationen, andre har fundet motiver, der direkte knytter sig til Luther eller som tematiserer en eller flere af hans teser.

Fælles for værkerne er, at de er skabt af kunstnere, der forholder sig sonderende til reformationen og til forestillinger, begreber og erfaringer, som vi til stadighed kan stille os spørgende over for – for hvad betyder reformationen, hvad har den afledt, hvad har den givet os og hvad siger den os i dag?

På omvisninger ser vi nærmere på udstillingens tema og udvalgte værker.

Omvisningen varer ca. 45 min. og er gratis, når entréen er betalt.
Tilmeldingen sker i museumsbutikken på selve dagen.
Begrænset antal pladser (maks. 25 deltagere) - "først til mølle".