"Stormfloder og oversvømmelser" - en fortælling om voldsomt vejr i Ribe og omegn
Stormfloder, oversvømmelser og voldsomt vejr er ikke ukendte i Vadehavsområdet. Gennem historien har vandet haft en stor betydning for egnen og landskabets udformning, og det er blandt andet det, der har inspireret kunstner Peter Callesen (f.1967) til sine papirværker, der lige nu kan opleves på Ribe Kunstmuseum.

D.15.5. kl.16.00 byder vi indenfor til en eftermiddag i vandets tegn. Vi får besøg af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen, der er museumsinspektør på Sydvestjysk Museum og bl.a. har medvirket i Nationalmuseets podcast Stormflod. Denne eftermiddag giver han bl.a. eksempler på historisk voldsomt vejr på vores egn.
I Nationalmuseets podcast medvirkede også Truels Stauning Jensen. Truels giver os et indblik i arbejdet med digerne syd for Ribe og om de oplevelser, han har i kraft af sit forhenværende hverv som digegreve.
Eftermiddagen modereres af museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist, der binder oplæggene sammen med Callesens spektakulære skulpturer.
Efter oplæggene vil der være mulighed for at nyde en kop kaffe/te og småkager (inkl. i prisen) og få en uformel snak i museets café.
Tid: 15.5. kl.16.00
Sted: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10, 6760 Ribe
Køb din billet her