UDSKUDT TIL 2021: Verdensballetten gæster museumshaven

Grundet Coronakrisen er forestillingen i museumshaven udskudt indtil 2021

Hvad så med dine billetter❓

✔️ Har du allerede købt billet til Verdensballetten 2020, vil du inden længe modtage en mail fra Verdensballetten med yderligere informationer.

✔️ Alle billetter samt madkøb til i år vil automatisk gælde til 2021.

✔️ Ellers kan beløbet refunderes.

❤️ Vi håber dog at se så mange af jer på den anden side til næste sommer til et brag af en forestilling ❤️

Pas på hinanden.

Vi henviser til Verdensballettens hjemmeside og beder om, at alle yderligere henvendelser om billetter mv. rettet til Verdensballetten.

Verdensballetten gæster Ribe, og vi glæder os helt enormt til at kunne præsentere en balletoplevelse ud over det sædvanlige. Dansere fra verdens bedste kompagnier vil igen i år danse sig igennem et potpourri af scener fra forskellige balletter i Ribe Kunstmuseums have. Danserne akkompagneres på scenen af danske operasangere samt internationalt anerkendte musikere.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, hvis tilstedeværelse sikrer publikum – nybegyndere som kendere – en helstøbt aften af højeste kaliber.

Drikkevarer samt sandwiches kan købes i haven. Medbragt mad er også tilladt. Café Quedens står i år for en velsmagende picnic-pose for én person til 149,-, som ligeledes kan nydes i haven inden forestillingen. Denne kan tilkøbes på billetsiden.

Sted: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10, 6760 Ribe. Museumshaven
Tidspunkt 2021
Pris: 295 – 495 kr., ex. gebyr. Unummererede siddepladser til forestillingen, inddelt i tre billetkategorier
Forventet varighed: 2 t. inkl. pause
Bemærk! Der vil være unummererede siddepladser til forestillingen, dog inddelt i tre billetkategorier. Haven åbner kl. 17.30, så der er god tid til at finde sig en plads, før forstillingen starter 19.30 – præcist. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i haven. Verdensballetten tilbyder en gratis ledsagerbillet til kørestolsbrugere eller handicappede mod forevisning af gyldigt ledsagerbevis. Kontakt venligst Billettens call center på: +45 70 20 20 96 for ”køb” af ledsagerbilletter.

Foto: Verdensballetten
Foto: Verdensballetten