I forbindelse med projektet ISOLATIONSSIND har musiker Niklas Emborg Gjersøe udviklet denne supplerende film, Ceilings. Projektet blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsen
"Denne tid har været speciel på alle måder, det kan mærkes i musikken og i kunsten. Vi har fundet nye måder at arbejde med kunsten på, og vi har i denne periode fået tid til at fordybe os i nye kunstarter. Niklas har bl.a. fordybet sig i videokunsten, og har nu implementeret det i sit profesionelle virke som musiker, improvisator og komponist. Ved denne tværkunstneriske performance har han udfordret ideén om at få én enkelt optræden til at strække sig ud over mange flere publikummer. Lydsiden til videoen blev til ved en koncert på Ribe Kunstmuseum i efteråret 2020.

Videoen her fra Ribe Kunstmuseum er en del af et større projekt, der består af lignende koncerter og videoer på Vejle Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder.