Pressemeddelelse maj 2019

Ny udstilling på Ribe Kunstmuseum "KRISTIAN ZAHRTMANN: Queer, kunst og lidenskab"

Bliv overrasket og få ny viden, når kommende udstilling på Ribe Kunstmuseum viser ukendte sider af Kristian Zahrtmann (1843-1917), der omkring 1900 malede smukke mænd og stærke kvinder med farver og fortælleglæde. Udstillingen fyldes med en perlerække af flotte og sjældent sete malerier, hvoraf en del er i privateje.

Kristian Zahrtmann, Dronning Kristina i Palazzo Corsini, 1908.Statens Museum for Kunst. Foto: SMK
Kristian Zahrtmann, Dronning Kristina i Palazzo Corsini, 1908.Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

ZAHRTMANN – VI GENOPDAGER EN QUEER KUNSTNER FRA FORTIDEN
I samtiden blev der hvisket i krogene og peget fingre, fordi Zahrtmann var glad for blomster og smukke, mandlige modeller. I nogle af Zahrtmanns malerier er der homoseksuelle temaer, andre steder vender han kønsroller på hovedet. Udstillingen genopdager alt det uventede og udfordrende i Zahrtmanns kunst og lancerer ham som en banebrydende queer kunstner fra fortiden – men med stor relevans for nutiden.

SPÆNDENDE FORSKNING, UNDERVISNING OG SAMARBEJDER
Udstillingen – og den bagvedliggende internationale forskning – er skabt i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. For første gang samarbejder museerne med LGBT Danmark om et undervisningsprogram om køn, queer, identitet og Kristian Zahrtmann.
Udstillingen følges af et smukt formidlingskatalog og en række arrangementer og foredrag om kunst, køn, identitet og Kristian Zahrtmann.

Udstillingen Kristian Zahrmann: Queer, kunst og lidenskab er støttet af Arne V. Schleschs Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Kulturministeriets Forskningsudvalg (KFU), Lemvigh Müller Fonden, Oticon Fonden, og sponsoreret af Kulturklubben Ribe samt Kirk & Kløgt.

Udstillingsperioder:
Ribe Kunstmuseum: 17. maj – 1. september 2019
Fuglsang Kunstmuseum: 20.september 2019 – 5.januar 2020
Den Hirschsprungske Samling: 5. februar – 10. maj 2020
Pressefotos kan downloades her
For yderligere information og baggrund, kontakt udstillingens kurator, museumsinspektør Rasmus Kjærboe på rkj@ribekunstmuseum.dk , tlf. 23 69 52 20