Museets indvendige rammer komplementerer de ydre på bedste vis.

Efter at have åbnet de smukt udskårne døre, træder man ind i den skatkiste, der sarkastisk blev kaldt for "slottet" i Balthazar Giørtz' tid. I hallen er der brugt sort og hvid marmor til gulvene og i kassetteloftet ses en imponerende lysekrone. Den dybe, mørkeblå farve skaber et intenst rum og yder Jerichaus gennembrudsværk, Panterjægeren, retfærdighed.

Bevæger man sig ind i mellemetagens sale, lægger man selvfølgelig mærke til de pragtfulde malerier, men også til salenes udsmykning. Især gulvene er specielle. Mange forskellige træsorter er sirligt skåret til og snor sig ud og ind mellem hinanden. De fleste af gulvene er de originale fra 1864, men nogle er også specialtegnet til huset under restaureringen i 2010.

Kigger man op, finder man stuk i alskens former. Læg for eksempel mærke til de små 'huler' i Guldaldersalens hjørner. Her gemmer der sig majskolber og andet godt.

Museets trappe er også værd at give et par ord med på vejen. Trappen guider dig fra mellemetagen til førstesalen, hvor museets særudstillinger bliver vist. I trappen er udskåret stjerner, så lyset fra hall'en skinner igennem på trappetrinnene.

På museets førstesal finder man særudstillingerne. Rummene er skæve, aflange, smalle - men der findes også to store sale. Da museumsbygningen er fredet, følger rummene den oprindelige gulvplan, også selvom væggene er bygget op igen i 2010.