I en landsbykirkes våbenhus. Engbjerg Kirke1891

Niels Bjerre (1864-1942) gik på Kunstakademiet og søgte derefter videre til Kunstnernes Frie Studieskoler, hvor han havde Lauritz Tuxen som underviser. Men hverken kunstakademiets undervisning, der tog udgangspunkt i at tegne efter antikke statuer, eller Tuxens mere franskinspirerede idéer, inspirerede Bjerre. Han lagde afstand til undervisningen og til byen, og fandt sin motivverden i området omkring Harboøre og Lemvig. Bjerre boede efterår-vinter på et lille værelse på Frederiksberg, og rejste til Lemvig i foråret, hvor han fandt sine motiver og udførte skitser, indtil han om efteråret igen drog østpå.

Hjemstavnsmaler med udsyn

Bjerre var hjemstavnsmaler, og inspireret af bl.a. forfatter Lev Tolstoj, malede han for folket og ikke for en snæver kreds af kunstkritikere. Han var en del af det, der af Johannes V. Jensen blev kaldt for ”den jyske bevægelse”, der helt i tråd med de samtidige Fynbomalere, dyrkede der særegne ved deres egn i både billedkunst og litteratur. Til trods for, at Bjerres motivverden var funderet i det vestjyske, var han rigt repræsenteret på udstillinger i ind- og udland, og deltog fx i Den Frie Udstilling fra 1892 og frem til sin død i 1942. Med sit store maleri, Harboøre, Guds Børn (1897, ARoS) vandt han bronzemedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1900.

Nøgterne skildringer af missionsfolk

En del af Bjerres værker er, som værket i Ribe Samlingen, nøgterne skildringer af lokale missionfolks bønnemøder og gudstjenester, hvilket er interessant, da han som grundtvigianer ellers var ilde set i det indremissionske miljø. Men måske fordi han i sine malerier netop er nøgtern og ikke tager stilling til missionsfolkenes overbevisning, var han velkommen som kunstner.

Mere

Statens Museum for Kunst ejer en skitse til værket, den kan ses via dette link. Værket er fra november 2022 - april 2023 udlånt til Nationalmuseet i Warszawa som en del af udstillingen Solstice. Nordic Painting1880-1910