27.1.-19.5.2024

I lyset af Afrika

Sammen med Willumsens Museum sætter vi fokus på Nordafrika og de nordafrikanske kulturer hos J.F. Willumsen og hans samtidige danske kollegaer.

Willumsens Museum og Ribe Kunstmuseum præsenterer for første gang et dansk publikum for en samlet fremstilling af J.F. Willumsen (1863-1958) og hans samtidige danske kollegaers fortolkninger af nordafrikansk kultur i Marokko, Algeriet og Tunesien. Foruden Willumsens malerier, tegninger og skitser fra Tunesien (1914) og Algeriet (1931) vises værker af blandt andre Th. Philipsen, Edith Willumsen, Rudolph Tegner, Jens Lund, Gerda Wegener, Olivia Holm-Møller, Ernst V. Brandt, Agnete Therkildsen og Ejler Bille.


J.F. Willumsen: Arabere. Tiggerkvinden Votma (1914). SMK

Udstillingen viser de danske kunstneres visuelle fortolkning af de nordafrikanske lande og kulturer, et blik på de nordafrikanske regioner udtrykt i f.eks. datidens aviser, tv-programmer og turistbrochurer samt en mere nutidig betragtning af landenes forhold og udvikling.

Praktisk information
Udstillingen vises på Willumsens Museum 2.9.2023-7.1.2024 og på Ribe Kunstmuseum 27.1.-19.5.2024.