Tidligere udstilling: 10.10.2014 - 28.01.2015

Hanne Varming. Fra skitse til skulptur

Gennem en lang og imponerende karriere har Hanne Varming skabt vedkommende værker, hvoraf mange kan ses i det offentlige rum

Hanne Varming, "Nicole med stol". 1994. Privateje
Hanne Varming, "Nicole med stol". 1994. Privateje

I Ribe Samlingen findes to værker af billedhuggeren Hanne Varming. Disse er indkøbt, før man definerede museets indsamlingsområde til perioden 1750-1940. Da kunstneren i 2014 fyldte 75 år, ville museet gerne benytte lejligheden til sammen med Kastrupgårdsamlingen og Vendsyssel Kunstmuseum at sætte fokus på denne kunstners mangeårige virke og særlige bidrag til den danske kunsthistorie. Med sit skarpe blik, sin følsomme indlevelsesevne og sin sans for at indfange nuet har hun gennem en lang og imponerende karriere skabt vedkommende værker, hvoraf mange kan ses i det offenltige rum. Til udstillingen blev der udgivet en publikation med tekst af ph.d.-stipendiat. ,mag.art. Rasmus Kjærboe.