En Barnedaab1883-1888

I Ribe Kunstmuseums samling findes et maleri, der med sine 186 x 250 cm gør det svært ikke at stoppe op og kigge. Motivet er let afkodeligt: I en kirke står en gruppe mennesker. En kvinde er klædt i gult og fungerer som blikfang. I armene har hun et spædbarn. Lyset falder fra kirkens vindue ned på kvinden med barnet, og giver dem en fremtrædende rolle – der er ingen tvivl om, hvem der er i fokus. Gruppen står langs den hvide væg i Skagen Kirke. Bag kvinden står en række mørkklædte mennesker, foran hende står præsten. Spædbarnet rækker ud efter ham. Maleriet forestiller dåben af Michael og Anna Anchers datter; Helga. Bag Anna, der er klædt i den gule kjole, ses maleren P.S. Krøyer, Annas bror John (Johan Henrik) Brøndum, samt den engelske malerinde Marianne Stokes. Yderst til venstre ses Michael Ancher selv samt en mand fra byen, kaldet Hr. Mariager, som var en af Anna og Michael Anchers ofte brugte modeller.

Tilblivelsesprocessen – det lange, seje træk

Ancher var på papiret fem år om at skabe En Barnedaab, men i realiteten omarbejdede han det flere gange efter, at det var blevet vist for første gang på Forårsudstillingen 1887. Når man ser på hans ambitioner med et gruppeportræt på over to meter med hans egen familie som motiv, så har det været en stor mundfuld at gabe over. Ved at male et så stort værk sætter han sin familie ind i traditionen for historiemaleri, ja, ophøjer dem måske ligefrem til at være lig med de konger og sagnhelte, formatet før i tiden blev brugt til.

Et universelt motiv

Kigger man på personerne på Anchers billede, er der ikke megen interaktion mellem dem – og hvis deres blikke overhovedet fokuserer, er det på Helgas hånd, der rækker ud mod præsten. Sammen står de i kirken, fordybet i det ritual, der er billedets samlende punkt. Ancher har kaldt værket for En Barnedaab. Ikke Helga Anchers daab eller Min datter døbes i Skagen Kirke. Billedet er derved stadig neutralt, og man skal kende de portrætterede personer for at vide, hvem historien handler om. Og måske er det slet ikke vigtigt for billedet, hvem personerne er. Ancher har åbenlyst ikke stået så fast på persongalleriet, at han ventede på, at malerne kom tilbage til Skagen, til trods for, at maleriet er blevet til over så mange år. Fx var malerene Oscar Bjørk og Christian Krohg i Skagen igen i 1888, hvor de stod model for Krøyer til Hip Hip Hurra (Göteborgs Konstmuseum). Modellerne til huemoderen har ofte været forbi Anchers hus. Kunne det måske være, at Ancher ønskede et andet persongalleri, end det man så på Krøyers samtidige billede af en kunstnerfrokost? Og at han derfor skifter både Krohg, Helene Christensen og Bjørk ud på det færdige værk? At det ikke var så vigtigt for ham, hvem der var faddere på billedet, da det var kompositionen og det samlede indtryk, han gik op i? Missionen var at male dåbsbilledet – et universelt billede, og ikke et monument over sin egen familie.

Ancher har fra starten besluttet sig for at male et stort knæstykke, og det vidner om hans ambitioner – et moderne maleri, der forener samtidens strømninger af privatlivets indtog med højtideligheden fra ceremonielle begivenheder.

Mere

relateret værk "Bedstemor underholdes"
relateret værk "Fiskere i krostuen"