På flugt fra moderniteten

Mens industrialiseringen forandrede landet, måtte Julius Exner rykke sig længere og længere væk fra Københavns moderne liv. Hans motivverden var det gamle Danmark. Han kom på Kunstakademiet som ganske ung. Både J.L. Lund og C.W. Eckersberg underviste ham, og dermed stod Exner midt i det, vi siden har kaldt guldalderen i dansk kunst. Det kom til at præge hele hans virke, og han lod sig ikke påvirke af de store forandringer, der skyllede indover både landet og kunstverdenen i hans levetid.

Fødselsdagskringle og fædrelandsfølelse

Exner greb det nostalgisk an. Lavloftede bondestuer og søndagsfine egnsdragter satte rammerne om muntre og rørende scener i hans billeder. Her kommer barnebarnet med fødselsdagskringle til bedstemor i et hus på Fanø. Exner havde på Fanø fundet noget af det, som ikke længere eksisterede tættere på storbyen. De gamle skikke, som hans billeder havde fortalt om siden midten af 1800-tallet. Den mere klarøjede og socialt bevidste realisme, som andre kunstnere beskæftigede sig med i 1880’erne, var ikke Exners mål. Han holdt fast i, at kunsten skulle tale til det gode i mennesket og være en dannende kraft gennem fædrelandsfølelse, skønhed og kristne dyder. Derfor malede han solskinsdage og glade stunder eller fandt til nød et komisk optrin blandt dem som han betragtede som en oprindelig og renfærdig landbefolkning.