Klostergangen i San Giovanni degli Eremiti i Palermo1840

Bryllupsrejse i Italien

Martinus Rørbye var en af de mest berejste blandt guldaldermalerne, og han tog endda sin hustru Rose med på en lang bryllupsrejse til Italien i 1839-1841. Det var en tid, hvor det stadig var eksotisk at tage ud i Europa.

Det forladte kloster i Palermo

I sommeren 1840 var de på Sicilien, og Rørbye fandt et godt motiv i det forladte kloster San Giovanni degli Eremiti i Palermo. Klosteret var faktisk så forladt, at han måtte hyre en munk til at stå model. De første dage malede han bare arkitekturen og først til sidst kom munken til.
De store kontraster mellem det skarpe mediterrane sommerlys og klostergangens dybe skygger gjorde det svært for Rørbye at se hvad han lavede, og han måtte ustandseligt tage sit arbejde ud i lyset for rigtigt at se, hvad han havde malet. Men det var samtidig en del af attraktionen ved motivet, at han kunne arbejde med lysvirkningerne.

En guldalderkunstners dagbog

Vi er så heldige, at Rørbye skrev dagbog, og om netop i 1840, skriver han om sit maleri:
1ste Juli Onsdag
Jeg begynte idag at male i det forladte Kloster St. Giovani dei Eremiti, men fik ikke synderligt bestilt.

2’ Torsdag.
Fortsat mit Arbeide i Klosteret, med ligesaa lidet Held som igaar, da man der kun seer yderst slet, jeg har dog Roe til Arbeidet, hvilket alt er meget.

3’ Fredag
Ogsaa idag malede jeg i San Giovani dei Eremiti, jeg skammer mig ved at dette Arbeide gaar saa slet, men Grunden ligger meget deri at jeg kun saa maadeligt kan see hvad jeg gjør og maae da alle Øjeblikke gjøre om igjen, naar jeg bringer det hen for Lyset.

4’ Løverdag
Malet fort om Formiddagen.

6te Mandag
Om Formiddagen malede jeg igjen paa Studiet i St Giovani dei Eremiti. Signor Testa holt sit Ord og bragte mig den Figur derpaa jeg ønskede.

7’ Tirsdag.
Om Formiddagen ente jeg mit Studie i St. Giovanni og glad var jeg at kunne begynde noget Nyt, (…)