Parti fra en klippehule. Cervara1835

Parti fra en klippehule, Cervara er malet på Rørbyes første rejse til Italien 1834-1837, hvor han gik i sin læremester C.W. Eckersbergs fodspor – ligesom mange af guldalderens kunstnere.

Rørbyes fascination af klipper

Rørbye havde en stor interesse for geologi, og på sin vej til Italien besøgte han flere naturhistoriske samlinger, hvor han kunne studere sten og klippemateriale. Så der er ikke noget at sige til, at han fandt hulerne ved tufbjergene Tor Cervara, beliggende lige uden for Rom, interessante. Bjergene havde allerede i antikken leveret materiale til storbyen Rom, og nu var landskabet og området blevet rejsemål for kunstnere. Klippehulen gav Rørbye mange muligheder for at udfolde sine evner. Han kunne skildre de geologiske forhold både helt tæt på med tuffens ujævne overflade og på afstand med de blånende bjerge set gennem hulens munding. Mundingen fokuserer samtidig lyset, så der opstår en scenisk effekt som en projektør, der bliver rettet mod de to mænd, der giver scenen et glimt af lokalbefolkningens liv og arbejde i bjergene.

Et vindue ud til verden

Rørbye arbejder meget bevidst med rummet i sine malerier, og har ofte et vindue eller en åbning, der afslører noget andet uden for billedets egentlige motiv. I Parti fra en klippehule, Cervara er det de blående bjerge i baggrunden, der giver et blik ud i tufbjergenes omgivelser. På den måde gør Rørbye opmærksom på forskellen mellem ude og inde, mellem her hvor vi står og det andet, fremmede og ukendte.

Passer ind på Ribe Kunstmuseum

Rørbyes maleri fra Cervara passer ind i Ribe Kunstmuseums erhvervelsesstrategi ved at styrke samlingens repræsentation af rejsebilleder fra Guldalderen. I Ribe Samlingen findes allerede Rørbye-malerier fra den italienske by Procida samt sicilianske Palermo, og da Rørbye er kendt for at begive sig ud på endnu længere rejser (bl.a. helt til Tyrkiet) end mange af sine samtidige kollegaer, er det oplagt, at han er velrepræsenteret i fortællingen om guldaldermalernes rejser – et tema, der er yderst vigtigt i forståelsen for dansk kunst i starten af 1800-tallet.