Fredag 3. maj kl. 16.30-17.30

Kunst, bobler og arabisk musik med Esbjerg Ensemble. Gratis adgang

Vi inviterer til festlig fyraften med masser af kunst, bobler og levende musik ved fantastiske Esbjerg Ensemble i udstillingssalene. Ensemblet spiller Nancy Dalbergs "Arabisk musik fra Sahara" i anledning af den aktuelle særudstilling "I lyset af Nordafrika. J.F. Willumsen og andre danske kunstnere". Vi håber, at en masse glade mennesker vil kigge forbi til en dejlig fyraften i kunsten, musikken og hyggens tegn. Der er gratis adgang.