Omvisninger og korte introduktioner

Book en omvisning og dyk ned i kunsten sammen med museets kunstformidlere.

Museet arrangerer omvisninger i både den faste samling og i særudstillinger. Omvisningerne varer 45-60 minutter. Priserne varierer alt efter, hvornår på ugen din omvisning skal finde sted.

Følgende omvisninger kan bestilles:

Huset Rundt: Oplev lidt af det hele. Der guides i den faste samling, og den aktuelle særudstilling vil også blive inddraget.
Ribe Kunstmuseums samling: Få en introduktion til Ribe Kunstmuseums hovedværker og oplev udviklingen i 1800-tallets kunst; fra guldalder til spirende modernisme
Aktuel særudstilling: Vi skifter udstilling på museets førstesal 3-4 gange årligt. Orientér dig om det aktuelle tilbud her
Kort introduktion til museet: Hvis du vil have en kort introduktion til Ribe Kunstmuseum, er det naturligvis også muligt. I løbet af 15-20 minutter vil museets historie blive foldet ud og enkelte værker vil blive inddraget.

Priser for omvisning:

På dansk, hverdage i åbningstiden: 650 kr.
På dansk, hverdage uden for åbningstid: 1000 kr.
På dansk, weekender og helligdage i åbningstiden: 1000 kr.

På engelsk eller tysk, hverdage i åbningstiden: 750 kr.
På engelsk eller tysk, hverdage uden for åbningstid: 1200 kr.
På engelsk eller tysk, weekender og helligdage i åbningstiden: 1200 kr.

Priser for korte introduktioner (15-20 minutter):

På dansk, hverdage i åbningstiden: 250 kr.
På dansk, hverdage og uden for åbningstid: 350 kr.
På dansk, weekender og helligdage: 350 kr.

På engelsk og tysk, hverdag i åbningstid: 350 kr.
På engelsk og tysk, uden for åbningstid: 500 kr.
På engelsk og tysk, weekend og helligdag i åbningstiden: 500 kr.

Sådan bestiller du

Book på tlf. 23 66 52 18 eller mail: ph@ribekunstmuseum.dk.

Afbestilling af en aftale kan ske omkostningsfrit frem til en uge før planlagt dato. Ved afbestilling to-seks dage før betales 50% af arrangementets pris. Ved afbestilling én dag før eller på selve dagen betales fuld pris. I tilfælde af forsinket ankomst kontakt venligst personalet på telefon eller mail. Forsinkelse på over en halv time betragtes som aflysning.