18.september 2025 kl. 16.30-18

Øde egne og skumringstid. Viggo Johansens landskaber af kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer Mette Harbo Lehmann

Viggo Johansens landskabsmalerier er et vigtigt bidrag til forståelsen af skagensmalerne, deres kunst og hele dynamikken i kunstnerkolonien. Landskabet er et motiv, som Viggo Johansen vender tilbage til hele livet.

Johansen maler landskaber fra Skagen, Hornbæk, Dragør og det svenske Tyresö. En del af Johansens landskaber er rå, ærlige og forblæste, andre er følsomt udført som stemningsmalerier i den stille skumringstid. Den blå time er tilbagevendende, og man fornemmer en særlig sensibilitet i tilgangen til landskabet, at landskaberne åbnes for menneskelige følelser eller menneskelig tilstedeværelse i al deres mennesketomhed. Forholdet til kunstnerkolonien i Skagen har været med til at definere Johansen i kunsthistorien, men hans landskaber fra andre dele af landet og Sverige tegner et billede af en landskabsmaler, der ikke kan sættes i bås som udelukkende skagensmaler.

Efter foredraget byder vi på et glas vin.

Pris:
150 kr. inklusiv entré og et glas vin
Gratis for årskortholdere og medlemmer af Ribe Kunstforening (Billet til 0 kr. skal 'købes')

Billetkøb online

Begrænset antal pladser. Køb billet i museumsbutikken eller online

Viggo Johansen, Skagen Østerby efter regn, 1885
Viggo Johansen, Skagen Østerby efter regn, 1885