Fredag d.13. juni kl. 18:00
Særmiddag på Ribe Kunstmuseum - Vingårdens Bord fortolker Viggo Johansen
I forbindelse med særudstillingen "Hos mig - skagensmaleren Viggo Johansen" byder Ribe Kunstmuseum sammen med Xavier og Marie Malletier, restauratørparret bag restaurant Vingårdens Bord på Vester Vedsted Vingård, indenfor til en intim middag inspireret af maleren Viggo Johansens motiver, liv og levned.
Aftenens program:
Aftenen tager sin start i museumshaven med velkomstdrink og lille appetitvækker.
Derefter inviteres gæsterne inden for til en langbordsmiddag med opdækning og servering inspireret af Viggo Johansens malerier.
Undervejs i løbet af middagen guider museumsdirektør Anne-Mette Villumsen gæsterne med op i udstillingen, hvor hun vil fortælle om udvalgte malerier.
Denne aften gør vi noget særligt ved opdækning og stemning, og man må gerne møde op til middag i festtøj.
Maden akkompagneres af Vingårdens vine, øl og spiritus. Til middagen kan også nydes en alkoholfri drikkemenu.
Pris: 950 kr (ex gebyr)
Begrænset antal pladser.
Link til online billetkøb
