Søndag d. 6. juli kl. 14-15

Offentlig omvisning i særudstillingen Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen

Bliv vist rundt i vores særudstilling af en af vores dygtige omvisere.

Viggo Johansen (1851-1935) var en anderledes skagensmaler; i sin samtid fik han tilnavnet ’hjemmets maler’. Ingen mandlig kunstner malede motiver fra hjemmets stuer og familiens skød så nært og intimt som han.
Udstillingen præsenterer en vigtig men for mange mindre kendt kunstner, der var en del af kunstnerkolonien i Skagen. Med sine smukke og stemningsfulde motiver bidrog Viggo Johansen til udviklingen af det moderne maleri.
Hertil satte han sit præg på flere af periodens betydelige kvindelige kunstnere som den første lærer på Kunstakademiets afdeling for kvinder.

Pris: Gratis når entré er betalt.

Viggo Johansen, "Køkkeninteriør", 1884
Viggo Johansen, "Køkkeninteriør", 1884