Fra stormfloden 1872. Falster

Holger Drachmann (1846-1908)

Fra stormfloden 1872. Falster1872

  • Olie på lærred, 31 x 40 cm
  • RKMm0045
  • På magasin

På en strand står et skib. Ja, faktisk er det næsten blevet skubbet helt ind i skrænten. Træerne på skrænten er knækkede og forrevne. På havet ser vi to andre skibe. Det ene krænger til venstre, det andet vipper og er måske ved at gå ned?

Stormfloden i 1872

Billedet er malet umiddelbart efter den store stormflod i november 1872, som hærgede Østersøkysten, heriblandt Lolland og Falster, hvor størstedelen af arealet blev oversvømmet. 80 mennesker omkom (250 i alt, hvis man tæller alle de berørte områder med), og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Kunstneren bag maleriet er Holger Drachmann, som de fleste måske kender som digter og forfatter. Drachmann rejste meget – mest til Skagen, Tyskland og Bornholm, men han var også i Nordamerika og New Foundland og en del i Norge. Når han rejste, malede han billeder og skrev digte. Nogle gange rapporterede han også til forskellige aviser, fx om en rejse på Vestkysten i 1875. Det var samtidig første gang, at han besøgte Fanø. Her kom han tilbage til fem gange.

Kunstneren Holger Drachmann

Drachmann blev indskrevet på Kunstakademiet i 1866. Her fik han undervisning af bl.a. eckersbergeleven Wilhelm Marstrand og marinemaleren C.F. Sørensen. En stor del af studietiden brugte Drachmann på Bornholm, hvor han fandt inspiration i havet og skibene. Han debuterede på Forårsudstillingen i 1869 og var i de næste fem år fast deltager på Charlottenborgudstillingerne.

Maleriet var en sidebeskæftigelse til Drachmanns forfatterskab i den betydning, at det var skriverierne, Drachmann tjente sine penge på. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at maleriet kun var en fritidsinteresse. Omkring 1880 skriver Emmy, Drachmanns anden kone, om sin husbonds lidenskab:

“For Resten malede han en Del og gik aldrig ud uden at have sin Skitsebog med sig. Jeg forstod, at Maleriet var en Lidenskab hos ham. Vi gik aldrig en Spadseretur, uden at han ‘lavede Malerier’ med Haanden skyggende for Øjet, indrammende et eller andet Motiv, og talte om de Farver, der skulde bruges. Han kunde ogsaa pludselig afbryde Turen ved at sige: ‘Næ, dette her MAA jeg tegne!’ – hvorpaa han gav sig i Lag dermed og fuldstændig glemte, at jeg var med.”

Drachmann vedblev at male lige til sin død i 1908, og i hans hus i Skagen – Villa Pax – blev næsten halvdelen af huset inddraget til atelier. Han var en af Det moderne gennembruds store personligheder, og skrev anmeldelser, reportager og kronikker i dagblade – nogle gange stod han også for illustrationerne – og han var i det hele taget en aldeles kendt skikkelse i datidens kulturliv.