Per Degn og ridefogeden1860-1873

Den holbergske forbindelse

Ludvig Holbergs komedier har været til stor inspiration for en række danske kunstnere, bl.a. Nicolai Abildgaard og C.W. Eckersberg. Men ingen har studeret det brogede holbergske persongalleri som guldalderkunstneren Wilhelm Marstand. Scenen i billedet her har han hentet i Holbergs "Erasmus Montanus", hvor Per Degn og ridefogeden er sat i scene, som de to hovedpersoner: I stolen sidder ridefogeden nonchelant - med venstre albue lænende til stoleryggen og pisken i sin højre hånd. Bag ham ses Per Degn, iført sine sorte kirkeklæder.

Iagttagelsens frem for alt

Herrernes blikke er rettet mod billedets venstre side. Mod hvad, kan vi ikke se. Måske befinder scenens fjerde - og måske vigtigste - hovedperson, Erasmus Montanus, sig her. Men udenfor rammen vel at mærke. Scenen er højst sandsynligt taget fra stykkets 3. akt, hvor den hjemvendte student fremlægger sine holdninger omkring jordens runde form overfor degnen og ridefogeden. Men hovedpersonen har ikke været det vigtigste hos Marstrand. Nærmere har det været at skildre de to herrers mistænksomme blikke.

Folkelivsskildringen

Alle Marstrands billeder fortæller en historie, men også de karakterer, der knytter sig til den. På en og samme tid ses de idealiserede og let genkendelige, såvel som beskrevet som mennesketyper. Samtidig træder de frem med mere autoritet. Det ser man hos Marstrand - Marstrand malede og tegnede Erasmus utallige gange. Men med tiden fik historiens andre personer mere fokus og bliver mere markante. Med tiden får Per Degn selvstændige fremstillinger.

Holberg til tiden

Wilhelm Marstrand malede sin første Holberg-scene i 1843, som var et medlemsstykke til Kunstakademiet. Bestillingen havde han fået i 1841 og den lød på, at han skulle male "En Scene af det danske Folkeliv". Det var første gang, at Kunstakademiet stillede en opgave med et nationalt genremaleri som emne. Motivet hentede Marstrand fra "Erasmus Montanus" og trods den noget utraditionelle fortolkning af den stillede opgave, vakte billedet begejdstring på akademiet. Værket befinder sig på Kunstakademiet i København, men et litografi af billedet kan ses på Statens Museum for Kunst.