Fiskerbåde i fare1908

Motivet

Værket har med sine 121,5 x 187 cm en monumental størrelse, og motivet er dramatisk. I klitterne ved havet ses tre kvinder med alvoren prentet i ansigtet. Bag dem har skyerne trukket sig faretruende sammen, og der er skum på bølgetoppene. Selv hvis værkets titel ikke var os bekendt, ville vi ud fra kvindernes mimik og gestik kunne tyde billedet – der sker noget uden for billedrammen, som er farligt. Måske er det deres kære, der er i nød?

Kompositionen

Det er det indre drama, Wilhjelm har skildret i sit billede. Han har undladt at male båden i brændingen, kun kvinderne og deres bange anelser. Værket er malet i et koldt, blåligt lys. Det må være ved aftenstide eller tidlig morgen, for solen er langt nede. Dens stråler rammer landskabet og kvinderne bagfra, så størstedelen af deres ansigtstræk er i skygge. Gruppen af kvinder danner en tydelig diagonal i værkets komposition. Den yngste kvinde står i forgrunden med hænderne på hovedet. Hun er iklædt en lyserød jakke med forstærkning ved albuen. Jakken står i kontrast til klitternes støvede grønblå marehalm og får hende til at fremstå tydeligere end billedets andre figurer. Igen har Wilhjelm fokus på farvespillet. Marehalmen er ikke blot grønblå, den er blandet med rødbrune penselstrøg, som får den til at vibrere. Selv om klitterne, himlen og havet er baggrund, er der fra Wilhjelms side lagt mange kræfter i, at den støtter op om de tre figurer i forgrunden. Han har givet mellemgrund og baggrund lige så stor opmærksomhed som kvinderne.

Lignende værker

Wilhjelm er ikke alene om at male det farefulde hav og de pårørende, der venter inde på land: Skagensmaleren Michael Anchers (1849-1927) gennembrudsbillede Vil han klare pynten? fra 1880 kredser om samme tema. Der er godt 20 år mellem de to værker, og de er vidt forskellige i udtryk. På Anchers billede ses en gruppe fiskere diskutere, hvad der foregår ude på havet. Det er udelukkende pga. deres positurer og blikke, at vi som beskuere udleder, at der må være fare på færde. De to værker er udført af to malere fra vidt forskellige traditioner. De har begge haft undervisning på kunstakademiet, men Wilhjelm gjorde med sit undervisningsforløb på Kunstnernes Frie Studieskoler op med den akademiske tradition, som Ancher tog til sig. Det vigtige i begge værker er beskæringen: Motivets omdrejningspunkt er placeret uden for rammen.

Hvor Ancher skildrer forskellige fysiske reaktionsmønstre på hændelsen, er Wilhjelm langt mere psykologisk: Vi ser de tre kvinders indre kamp, der afspejler det ydre drama, og vi indlever os i situationen gennem dem – deres reaktioner er medvirkende til, hvordan vi forestiller os, at hændelsen tager sig ud.