Mit frokostbord i Portofino1900

Motivet

Et bord er dækket til én person. Vi ser vinen, vi ser tallerkenen, citronen, brødet og den tildækkede frugt. På fliserne ligger en kat og sover. Og så er der to ting, der indikerer, at der er en person til stede: kikkerten og stråhatten. Dette er et atypisk selvportræt af maleren Kristian Zahrtmann. Han er på én gang til stede og ikke til stede.

Et billede uden handling

Kunstneren har siddet på en nordvendt terrasse i Portofino på den italienske Riviera og malet sin udsigt. Bordet står i skygge, men pladsen er oplyst af den varme sol. Der er ikke så meget handling i billedet. Det er farverne og stemningen, der skal få os at drømme om at være i Italien i malerens sted. Zahrtmann malede ofte de steder, han selv elskede at befinde sig.

Op og ned på traditionerne

Meget forenklet kan et traditionelt landskabsmaleri beskrives som grønt for neden og blåt for oven. Zahrtmanns billede fra Portofino er lige omvendt. Her ses den blå terrasse for neden og det grønne, frodige landskab for oven. En anden skildring af drømmen om Italien ses i Wilhelm Marstrands værk "En dans i det frie på Ischia".

Zahrtmanns brug af farver

Mit Frokostbord i Portofino er et glimrende eksempel på Zahrtmanns spændende måde at bruge farver på: Dugen er lys, men har blå skygger, der gengiver folderne. Vinen er enten knaldende lilla eller glitrende gylden. Zahrtmann leger med at sætte kolde og varme kulører op mod hinanden. Grøn op ad rød, blå op ad orange, lilla op ad gul. Det gør han, fordi netop denne teknik får farverne til at vibrere.