Amor og Håbet1831

Kærlighed frem for alt

I et mørkt klippelandskab ses den romerske kærlighedsgud Amor, hvis pile kan gøre mennesker og guder forelskede. Det er dog ikke sit våben, han I sin venstre hånd, men derimod en blomst. Den hvide blomst, der er et symbol på kærlighed, er med til at illustrere et ønske om, at kærligheden vil indtræffe. Håbet er personificeret som en smuk ung mand og med sit billede, søger Constantin Hansen at vise, at håbet er en drøm og at vi ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden.

Brevet til søsteren

I et brev til sin søster i 1831 skriver Constantin Hansen således: "Jeg har en Skitze i Arbejde som jeg i Vinter vil udføre. Amor... seer op og griber efter Haabet som visende en Frugtblomst flagrer hen til ham. Scenen foregår i Indgangen til en Klippehule... Jeg vil vise Skitzen til Freund og høre hans Mening derom." Således giver Constantin Hansen udtryk for, at han gør sig tanker om sit motiv og at han vil vise det til sin professor.

Freunds embedsbolig

I 1829 blev billedhuggeren Hermann E. Freund professor ved Kunstakademiet i København. Embedsboligen var i Materialgården ved Frederiksholms Kanal, som professoren selv indrettede og udsmykkede. Han inviterede den unge Constantin Hansen og dennes venner, Christen Købke, Heinrich Eddelien og Georg Hilker, til i fællesskab at udsmykke boligens rum i pompejansk stil.

Italien på mode

Freund havde været i Italien i årene 1818-1828. Her var han blevet grebet af den pompejanske stil og i sin bolig genskabte han et lille Herculanum, som kunne give de unge malere en fornemmelse for, hvad der ventede dem, når de skulle få mulighed for at rejse til Italien. Constantin Hansens foretog sin første rejse til Italien i 1935, hvilken bragte ham til bl.a. Verona, Castelfranco Veneto og Rom. Flere år senere maler han værket Athenatemplet i Paestum, som er en af Ribe Kunstmuseums nyerhvervelser fra 2016.