Jupiter vejer menneskenes skæbne1793

Den store gud

Den romerske himmel- og tordengud Jupiter sidder på sin trone i skyerne, langt over trækroner og bjergtoppe. Ved sin side har han sin ørn, der med tordenkiler i kløerne referer til guddommelig magt. Til venstre, under Jupiters tronstol, ses en forgyldt figur – sejrsgudinden Victoria. Jupiters krop er muskuløs og kraftfuld. Han er fanget i et øjeblik, hvor han roligt og fattet løfter en bismervægt. Han skal veje menneskenes skæbne.

Med litteraturen som udgangspunkt

Nicolai Abildgaard var en uhyre belæst kunstner. I hans værker ses motiver, som han fandt i mytologien og i litteraturen hos forfattere såsom Shakespeare, Saxo og Voltaire. I maleriet her er Abildgaard inspireret af Homers Illiaden, hvor Jupiter vejer de stridendes krigslykke op mod hinanden.

Det skjulte budskab

Som i så mange værker fra Nicolai Abildgaards hånd, gemmer der sig undertoner. Som intellektuel tog han aktiv del i sin samtid og tog stilling til den franske revolution, politiske spørgsmål i Danmark samt kunstens betydning/rolle i verden – nationalt som internationalt. I hans maleri er det ikke krigere, men hele menneskeheden, der skal vejes. Modvægten er en lille buste af visdommens gudinde, Minerva.

Tricoloren

Bag kunstværkets motiv er endnu en symbolsk dimension, som ses i farvevalget. De dominerende farver udgøres af den blå himmel, de hvide skyer og den hvide stråleglans bag Jupiter samt af hans røde klæde. I 1790’erne gav blå, hvid og rød stærke associationer til revolutionens flag - tricoloren. I 1793, hvor Abildgaard malede sit billede, var det endnu ikke et nationalflag, men et symbol på samfundsomvæltning og oplysning.