Harald Slott-Møller (1864-1937)
Skumring1918
- Olie på lærred, 58 x 81 cm
- RKMm0797
- Udstillet på museet
I skumringstimen
Solens sidste stråler anes gennem det åbne vindue til højre i billedet. Det er skumringstid. Tiden lige efter solnedgang, når dagen går på hæld. Mørket er allerede tæt i den stue, hvor de to elegante kvinder sidder. Det omslutter dem og skaber en stemning, der frembringer en helt speciel, nærmest magisk atmosfære i billedet.
Sansning af verden
Som ofte i værker af Harald Slott-Møller er hovedpersonerne anonyme. De er snarere til for at udtrykke en idé. Den ene ser ud gennem vinduet, den anden vender sig indad og lytter til sin guitar. De repræsenterer altså to forskellige sanser og to måder at forholde sig til verden på.
Symbolismen
Harald Slott-Møller deltog i en international bevægelse, der kaldes symbolismen. Den ville udtrykke åndelige emner gennem kunsten. Omkring 1890 vakte den international opsigt og begejstring inden for maleri, skulptur, design og litteratur. Da maleriet Skumring blev til i 1915 var symbolismen en gammel nyhed. Derfor er malere som Harald Slott-Møller gået lidt i glemmebogen.
Mere
Et andet symbolistisk maleri af Slott-Møller er Aften, Ribe