Lundbye på rejse

Johan Thomas Lundbye var en hjemmefødning, men tog pligtskyldigst på dannelsesrejse til Italien. Det måtte enhver seriøs kunstnerspire i guldalderen. Lundbye sugede alt det til sig han kunne. Han besøgte museer, kirker og gallerier og noterede grundigt i sine dagbøger på rejsen. Samtidig tegnede og malede han, og i Firenze arbejdede han på dette billede.

Metalsvinet

Maleriet forestiller det berømte bronzevildsvin, som man stadig i dag gnider på trynen for held eller bare støtter sig ved, når man vil drikke af vandstrålen, der kommer ud af munden. Det kan man også se på Lundbyes maleri, hvor svinets tryne er helt blank af de mange hænder. Bronzevildsvinet eren kopi efter et antikt forbillede, som barokbilledhuggeren Pietro Tacca (1577-1640) udførte i begyndelsen af 1630'erne. Il porcellino (”pattegrisen”) som de lokale kalder skulpturen, står centralt i Firenze i loggiaen, som også kaldes Mercato Nuovo. På Lundbyes tid var der grøntsagsmarked. Han har malet en lille familie uden for markedstid, hvor et æsel og en hest bruger vildsvinefontænen som drikketrug og en kvinde har hentet vand.

Bronze til guld

Da Lundbye malede på sit billede i april 1846, var det småt med midler. Han ventede på sit stipendium fra Kunstakademiet i København, men det trak ud. I sin dagbog overvejede han derfor, om han måske kunne sælge billedet:

”[…] hvem veed, maaske kan Bronze-Svinet forvandles til Guld allerede her, jeg havde dog gjerne ventet med at slagte det til jeg kom hjem, om det ellers nogensinde bliver triveligt.”

H.C. Andersen var også fascineret af il porcellino som han gjorde til hovedperson i eventyret "Metalsvinet", som var trykt i rejseskildringen En Digters Bazar fra 1842. Så Lundbye kan have læst om skulpturen her, inden han selv kom til Firenze.