Poul Martin Møller

Et posthumt portræt

Portrætter er til for erindring, både når det gælder i den nære kreds og i større sammenhænge fx på nationalt plan. Og som regel bliver de til med den portrætterede som model. Men i dette tilfælde er portrættet skabt efter modellens død, og billedhuggeren Hasselriis har måttet se på andre portrætter og måske Poul Martin Møllers dødsmaske. Det siger noget om den betydning man i eftertiden tilskrev den danske forfatter og filosof.

Teolog, filosof og digter

Poul Martin Møller (1794-1838) var uddannet teolog, og arbejdede først som skibspræst på et langt togt til Fjernøsten og senere som professor i filosofi på Københavns Universitet. Som professor udgav Møller flere filosofiske afhandlinger, og han havde stor betydning for sin ven og elev Søren Kierkegaard (1813-1855).

Han skrev poesi og prosa ofte med et satirisk anslag. I aprilsangen Grøn er vårens hæk fra 1819 fornemmer man både tidens naturromantik og Møllers glimt i øjet fx i vers 1 og 6-7:

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Aftnen driver på,
mens de skønne gå,
bare de dem ikke skal forkøle.
Hvilken yndig strøm,
barmen blir så øm,
man mit hjerte kan på vesten føle.

I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.
Ak, de skønne svandt
jo fra hver en kant.
Det er tungt, man skal gå hjem alene.

En forkætret kunstner

Billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912) beskæftigede sig især med portrætter, og han brugte meget tid på at sætte sig ind i modellens levned og tanker. Der er derfor ingen tvivl om, at han læste Poul Martins Møllers værker grundigt inden han gik i gang med denne buste. I dag er Hasselriis nok bedst kendt for Danmarksmonumentet, som findes i Østre Anlæg i København. Det blev stærkt kritiseret i samtiden, men for Hasselriis, der boede mange år i udlandet, har udlændigheden måske styrket nationalfølelsen. Du kan høre Statens Museum for Kunsts podcast om monumentet her.