Dansende faun med kastagnetter

Nielsine Petersen

Nielsine Petersen (1853-1916) startede sit kunstneriske virke som 24-årig, men blev til trods for den sene start en præmieret billedhugger. I 1880 debuterede hun på Charlottenborg Foraarsudstilling og var med stort set hvert år indtil sin død. Med sin Dansende faun med kastagnetter vandt hun i 1883 Den Neuhausenske Præmie, og fem år senere tildeltes hun Kunstakademiets lille guldmedalje, hvortil der fulgte et udlandsstipendium.

Beskæftiger sig med oldtidens uartige side

Med Dansende faun med kastagnetter placerer Petersen sig i samtidens skulpturelle slipstrøm. Hendes læremestre, Saabye, Stein og Jerichau kæmpede med arven fra Thorvaldsen og forsøgte at ændre dansk skulpturs formsprog – dog uden det store held. Én ændring var der dog at spore. I stedet for at gengive de store klassiske helte, begyndte man at fokusere på de mindre kendte bifigurer i antikke myter; bl.a. faune eller satyrer. Værkerne beskæftiger sig med en niche, som ikke var udfyldt af Thorvaldsen. Det er motiver, der ikke gør nogen fortræd, men som genopliver forestillingen om Italien som et lykkeligt Arkadien – »Oldtidens uartige Side«, som kunsthistorikeren Julius Lange (1838-1896) kalder det.

Petersen kendt i samtiden

Petersen griber med Dansende faun med kastagnetter tendensen lidt sent, motiver som dette var populært omkring 1850, men ikke desto mindre viser hun, at hun mestrer det klassiske formsprog. Samme år som hun tildeltes Akademiets guldmedalje, rejste hun til Paris og studerede – helt i tråd med tidens ånd. I 1890 modtog hun Mention Honorable på Salonen – en præmie, der var få forundt. Petersen må regnes som en af tidens større danske billedhuggere og ud har været ganske kendt af sin samtid. Hun fik i 1908 Kongehusets fortjenstmedalje Ingenio et Arti og har udført en række kongelige portrætter til Fredensborg slotshave.