Stående kvinde1938

Motivet

Kvindens ansigt er utydeligt – det har ikke været Noacks formål at modellere en bestemt kvinde, ikke en individuel person eller et kendt ansigt. Noacks skulptur er kvinden, en forestilling om mennesket, det arketypiske. Det er en menneskefremstilling langt fra det ideale eller heroiske, som man ellers så gengivet i mange af 1930’ernes skulpturer.

Den oprejste menneskefigur

Det oprejste menneske har altid været et emne for skulptur, og i Noacks version ses kvindefiguren i en typisk arkaisk positur – dog med et twist: Den frontale fremstilling af kvinden, der tager et skridt frem med sit venstre ben, ville i antikken have været påklædt og have holdt sine arme stift ned langs kroppen. I Noacks udgave er begge arme hævet, figuren afklædt og hovedet drejet. Det næsten usynlige drej i hovedet forplanter sig til resten af kroppen. Det bemærkes ikke ved første øjekast, men en mikroskopisk bevægelse i hofte og skuldre gør, at kvindefiguren hverken virker statisk eller afslappet. Hun er på vagt, musklerne er spændte, hun har ikke entydigt bestemt sig for, om det er her, hun vil blive stående.

Tidens strømninger

Som andre billedhuggere i første halvdel af 1900-tallet, for eksempel Anne Marie Carl-Nielsen, Adam Fischer, Johannes Bjerg, Kai Nielsen og andre, var Noack inspireret af den arkaiske periode i oldtidens græske kunst samt det endnu strengere egyptiske formsprog. Som kunstner kigger Noack tilbage i historien, tager nogle af de træk, hun synes om, forkaster andre, blander dem med egne idéer og udvikler en samlet form.

Mere

'Stående Pige' findes også i andre samlinger, bl.a. en version i teaktræ på Göteborgs Konstmuseum og i gips på Statens Museum for Kunst.